Foreningen af Autolakerere og Industrilakerere, FAI FAI extranet, FAInettet Ridser i lakken Kvalitetssikring, KS 2000 Information om lak, LAKinfo
Du er her:  » Systembeskrivelse » AT LAK / FAI euro LAK systembeskrivelse Udskriv  
Systembeskrivelse
  
  

FORORD

 

Denne beskrivelse er udarbejdet af Autobranchens Lakråd og omfatter AT-lak/FAI euro LAK systemets indhold og beregningsmetodik. AT-lak/FAI euro LAK beregner arbejdstider og materialeforbrug, der efter aftale mellem det enkelte forsikringsselskab og reparatør kan tilpasses den enkelte skadesopgørelse.

 

FAI euro LAK vedligeholdes og opdateres af FAI, mens AT-laksystemet er en integreret del af Autotaks, der vedligeholdes og opdateres af Forsikring & Pension (F&P). Arbejdstider og materialeforbrug bygger på AZT beregningsmodel, der finder anvendelse i såvel AT-lak som FAI euro LAK (Eurotax).

AREALET

 

AT-lak/FAI euro LAK er et neutralt lakeringssystem på tværs af alle bilfabrikater.

 

AT-lak/FAI euro LAK systemet beregner arbejdstid og materialeforbrug på grundlag af areal og reparationsart for den enkelte del.

 

Delene er opmålt med den udefra synlige flade, med døre og klapper lukket. Arealerne er friholdte for glas og udskæringer. Kun manuelt indtastede arealer printes i AT-lakopgørelsen.

MATERIALEINDEX

 

AT-lak/FAI euro LAK har index 100 som standardværdi (via specialkode 51 i AT-lak). Index 100 beregner materialebeløbet med et gennemsnit af danske lakleverandørers listepriser (nettopriser). 

Materialeindex fastsættes efter aftale mellem det enkelte forsikringsselskab og reparatør.

 

Lakering med specialeffektlakker

Betaling for lakering i 2-, 3-, og 4-lags med mineral-, mica-, perlemors og pearlcoloreffekter samt xirallic er indeholdt i materialeberegningens indeks 100. Anvendes særligt dyre lakker (f.eks. multieffektlakker), kan de afregnes særskilt.

 

BORTSKAFFELSE AF MILJØBELASTENDE DELE

 

Beregnes i AT-lak via specialkode 78, med en procentsats af lakmaterialebeløbet. 


I FAI euro LAK anføres procentsatsen under ”Lakparametre”.

BEREGNINGSMETODE 

 
FAI euro LAK kalkulerer med timer mens AT-lak altid kalkulerer med arbejdsenheder (10AE =1 time). Alle lakerbare komponenter er defineret som:´
  • påskruet eller isvejst
  • metal eller plast
  • udvendig eller indvendig

 

HOVEDARBEJDE ELLER TILLÆGSARBEJDE

 

Når både plast og metaldele lakeres, bliver (afhængig af anvendt reparationsart og reparationsmetode) materialetypen med største starttid anvendt som hovedarbejde.
 

LAKERINGENS ART, 1-LAGS ELLER 2-LAGS 

 

Specificeres i AT-lak af taksator/værksted via udstyrsvarianter. (Alle uni-metallic beregnes som 2-lags lakering).

 

I FAI euro LAK vælges lakeringens art (herunder evt. 3- eller 4-lags) i ”Forberedelse til lakering (starttid)”.

LAKERING AF METALKOMPONENTER


Beskrivelse af den lakerings-klargjorte flade

Beregningen tager udgangspunkt i, at pladearbejde/karrosseriarbejde er udført fagmæssigt korrekt.


Pladearbejdet skal være finrettet korrekt, tørt og slebet med mindst korn P 80. Lakereren skal kunne gøre lakfladen lakerbar efter maximalt to arbejdsgange.
 
Arbejdsmetoden specificeres i AT-lak via udstyrsvarianter, mens den i FAI euro LAK vælges under ”Forberedelse til lakering (starttid)”. AT-lak/FAI euro LAK skelner mellem:

  • Samtlige udskiftede/beskadigede pladedele lakeres monteret på køretøjet (én arbejdsgang).
  • En eller flere dele/falser forlakeres, monteres på pladeværkstedet og færdiglakeres på køretøjet (to arbejdsgange ) ( Y7 i AT-lak= ”med forlakering” i FAI euro LAK).
  • Løse skruedele færdiglakeres inden montering på køretøjet. Der ydes ingen garanti for farvetilpasning.´(Køretøj ikke med) (Skaden indeholder ikke svejsedele) (Y8 i AT-lak= ”ikke monterede dele” i FAI euro LAK).

Arbejder indeholdt i AT-lak/FAI euro LAK

  • Påføring af stenslagsgrundfarve eller bodybehandling.
  • Polering af sammensprøjtning (se dog afsnittet Partiellakering).

Arbejder ikke indeholdt i AT-lak/FAI euro LAK

  • Fjernelse af kraftig lag af synlig rustbeskyttelse.
  • Polering af ridser o.l.
  • Specialafdækning af limede ruder.
  • Påføring af PVC belægning o.l
  • Fjernelse eller montering af skrift og dekoration.
  • Tid til frilægning af lakfladerne.
  • Kantsealing (Er indeholdt i autotaks som mekanisk arbejde).

REPARATIONSARTER metaldele LE, LI, LI1 og L


Nydelslakering, (Rep.art. LE) komplet lakopbygning

Anvendes ved udskiftning med nye dele. Lakering af indvendige flader er indeholdt. Lakering af falser og kanter er kun indeholdt i forsikringsskadens omfang. Opspartling af små transport-/lagerskader er indeholdt.


I AT-lak bliver Rep.art LE automatisk udløst ved udskiftning (E/ET) af udvendige metaldele.


I FAI euro LAK vælges reparationsarten under ”Lakposition”.

 

Reparationslakering < 50%, (Rep.art. LI)

Anvendes i forbindelse med reparation, hvor under 50% af lakarealet bearbejdes af pladesmeden eller lakererens finspartling og bundbehandling.

 

Eventuel lakering af indvendige flader, falser og kanter er kun indeholdt i forsikringsskadens omfang.
 

I AT-lak bliver Rep.art Li automatisk udløst ved reparation (I/IT) på udvendige metaldele.
 

I FAI euro LAK vælges reparationsarten under ”Lakposition”

 

Reparationslakering> 50%, (Rep.art. LI1) (kan ikke anvendes på plast)
Anvendes i forbindelse med reparation, hvor over 50% af lakarealet bearbejdes af pladesmeden ved opretning/reparation eller lakererens finspartling og bundbehandling. Eventuel lakering af indvendige flader, falser og kanter er kun indeholdt i forsikringsskadens omfang.
 

I AT-lak er Rep.art Li1 kun virksom ved manuel indtastning på det aktuelle ledenr.
 

I FAI euro LAK vælges reparationsarten under ”Lakposition”.

 

Overfladelakering af metaldele (Rep.art. L)

Anvendes hvis overfladelakken kun er let beskadiget, (dvs. uden spartel og fylder), eller ved farvetilpasning på tilstødende dele. I AT-lak er Rep.art L kun virksom ved manuel indtastning på det aktuelle ledenr.


I FAI euro LAK vælges reparationsarten under ”Lakposition”.

 

Indvendig lakering, (Rep.art. L)
Lakering af indvendige dele beregnes som overfladelakering, også selv om delene evt kræver spartelarbejde.

 

I AT-lak bliver indvendig lakering L automatisk udløst ved udskiftning (E/ET) af indvendige dele.
 

Ved reparation (I) på indvendige dele er Rep.art L i AT-lak kun virksom via indtastning på det aktuelle ledenr. 

 

I FAI euro LAK vælges reparationsarten under ”Lakposition”.

 

HELLAKERING
 

Nyt karrosseri

Lakering af nyt karrosseri foretages ved indtastning af kun ét ledenr. AT-lak/FAI euro LAK udløser lakering til alle udvendige og indvendige metaldele. Lakering af kofangere, gitter o.l. bliver ikke automatisk udløst, og må efter behov indtastes med den aktuelle Rep.art.
 
Hvis et nyt karrosseri ikke kan “købes” i AutoGraf/takseringshæftet i AT-lak eller vælges i FAI euro LAK, kan lakering af et nyt karrosseri beregnes ved indtastning af de udvendige metaldele med Rep.art LI samt bagage og motorrum med Rep.art L

 

Reparationslakering af karrosseri

Heloplakering i forbindelse med reparation, indtastes som områdelakering.

 

Områdelakering
F.eks. kan en komplet bagsektion beregnes ved indtastning af kun ét ledenr. AT-lak/FAI euro LAK udløser lakering til alle lakerbare metaldele for det indeholdte område. Omfanget for områdelakering er tilpasset den enkelte bilmodels konstruktion. Lakering af kofangere, gitter o.l. bliver ikke automatisk udløst.
 

Områdelakering kan kun anvende samme Rep.art for samtlige dele.

 

Partiellakering

Partiellakering er en opdeling af bilens udvendige lakerbare metalkomponenter, foretaget ved et vandret snit af forskærme, døre og bagskærme. AT-lak/FAI euro LAK indeholder primært bilfabrikkens opdelinger.


Opdeling af en komponent kan foretages ved en gennemgående liste, naturligt skel, skarp pladesikning o.l.

 

Hvis der undtagelsesvis deles ved en liste, som ikke er gennemgående, skal der efter aftale betales for et tillæg for polering.

 

Hvis der på en komponent er behov for at lakere mere end ét område, kan partiellakering ikke anvendes.

 

I stedet indtastes lakering af hele komponenten.

 

Partiellakering bliver i AT-lak automatisk udløst, når Rep.art IT er indtastet.

 

Issvejsede karrosseridele

Ved svejsedele er lakreparation af tilstødende dele indeholdt indtil 10 cm. Hvis reparation på tilstødende dele er større end 10 cm skal rep.art L eller Li anvendes.
 
Vær opmærksom på at der ikke altid på nye svejsedele er overensstemmelse mellem opmålingen af lakarealet på karrosseridelen og reservedelens beskaffenhed.

LAKERING AF PLASTKOMPONENTER


Ved plastkomponenter forstås såvel blød som hård plast, der på grund af andet behandlingsmønster ikke kan lakeres samtidigt med køretøjets metaldele. Komponenter fremstillet i glasfiber eller polyesterarmeret kunststof betragtes ikke som plastkomponenter. Selv om plastdelen eventuelt er lakeret med en anden laktype eller farve end de øvrige metaldele, er det i AT-lak karrosseriets laktype der anvendes.


I FAI euro LAK kan laktypen vælges individuelt for hver karrosseridel.
 

Arbejdstid til afdækning af plastdele, der lakeres påmonteret køretøjet eller plastdele der kræver afdækning af kofangerlister o.l. er ikke indeholdt. Ifølge Eurotax tilføjes 0,2 timer (2 AE) pr. afdækket plastdel.
 
Leveringstilstand
Autotaks indeholder data vedrørende fabriksmonteret udstyr. Hvis bilen efter levering er ændret i udstyrsomfang, eller der er foretaget efterlakering af kofangere, spejle o.l., kan det være nødvendigt, at lakering indtastes manuelt.


Afhængig af den enkelte bilfabrik og bilimportørs reservedelspolitik kan plastdele leveres lakeret direkte fra reservedelslageret. Disse dele vil i autotaks på reservedelsspecificationen blive markeret med et kolon (:) foran reservedelsnummeret. Autotaks vil så ikke automatisk udløse lakering. Hvis en ny reservedel skal lakeres på grund af farveskift. indtastes delen med Rep.art L.


I FAI euro LAK vælges efterlakerede dele fra ”særliste”. 
 
Lakeringsmetode
Hvis lakeringen KUN omfatter plastdele (kofanger, sidespejl m.v.), der lakeres afmonteret, bør koden Y8 i autotaks (skruedele færdiglakeres inden montering) (”ikke monterede dele” i FAI euro LAK) indtastes for at få starttid svarende til lakering af afmonterede dele.


Hvis lakeringen omfatter både plastdele som lakeres afmonteret, og påskruede metaldele der lakeres påmonteret, bør Y8 ikke anvendes, fordi starttiden så vil være væsentlig reduceret.

 

Reparationsarter Plastdele

 

Rep.art LE1 anvendes som nydelslakering på plastdele, som leveres forbehandlet og grundet. Delen kan evt. kræve en behandling med non-sanding/fylder uden slibning.


Ved automatisk udløst lakering på en plastdel, eller plastdel indtastet med Rep.art LE, bliver delen i AT-lak beregnet med Rep.art LE1.
 
Rep.art LE2 anvendes som nydelslakering på plastdele, som leveres rå (forbehandlet, IKKE grundet). Delen kræver hæftegrunder og fylder uden slibning.


I AT-lak er Rep.art LE2 kun virksom ved manuel indtastning på det aktuelle ledenr.
 
Rep.art LE3 anvendes som nydelslakering på plastdele, som leveres rå og ubehandlet. Delen kræver hæftegrunder, fylder og opvarmning for udsvedning af slipmidler.


I AT-lak er Rep.art LE3 kun virksom ved manuel indtastning på det aktuelle ledenr.
 
Rep.art LE4 anvendes som nydelslakering på plastdele af PUR-plast, som leveres rå og ubehandlet. Delen kræver, hæftegrunder, fylder og opvarmning for udsvedning af slipmidler.


I AT-lak er Rep.art LE4 kun virksom ved manuel indtastning på det aktuelle ledenr.
 
Reparationslakering af plast (Rep.art. LI)
Anvendes i forbindelse med lakreparation, hvor spartel/fyller ikke overstiger 15% af delens overflade. Hvis spartel/fyller-pletten overstiger 15%, aftales et tillæg.
 
Overfladelakering af plast (Rep.art. L)
Anvendes hvis overfladelakken kun er let beskadiget (uden spartel og fylder) samt ved farveskift.


I AT-lak er Rep.art L kun virksom ved manuel indtastning på det aktuelle ledenr.
 
Partiellakering
Ved partiellakering af kofangere bliver kun det lakerede areal beregnet.
 
Plastafdækning
Anvendes ved afdækning af plast (pr. del). I AT-lak indtastes ledenummer L1000 (2 AE), mens afdækning af plast i FAI euro LAK vælges under ”Forberedelse til lakering (starttid)” (0,2 time).

FÆLGE

 

Arbejdsomfanget dækker lakering af ydersiden af nye stålfælge.

Ved lakering af brugte fælge eller Alu-fælge aftales prisen.

LAKERING AF DELE UDEN LAK-MARKERING I AUTOTAKS

 

I AT-lak kan dele, der i autotaks-AutoGraf/takseringshæftet ikke har lak-markering, ikke beregnes på normal vis. Hvis delen skal lakeres, aftales prisen, der indtastes som L1000 nummer. I FAI euro LAK vælges dele fra ”særliste”.

3-LAGS-LAKERINGER

 

I AT-lak afregnes 3-lags lakering med et tillæg til 2-lags prisen.

  • Specialkode 75 indtastes med et procenttillæg til lakarb.1øn.
  • Specialkode 51 indtastes med forøget materialeindex.

Som dokumentation kan teksten til 2-lags udstyrsvarianten overskrives med teksten “3-lags lakering”.

I FAI euro LAK vælges lakarten under ”Forberedelse til lakering (starttid)” eller under ”Lakposition”.

SPECIAL-LAKERINGER

 

4-lags lakeringer er ikke indeholdt i AT-lak, men kan vælges i FAI euro LAK.

FLERE LAKSKADER PÅ SAMME KØRETØJ (lakgraduering)

 

Ved beregning af lakbeløbet på et køretøj, der har to eller flere skader, kan systemets starttid/grundbeløb, via specialkode 84 tilpasses i AT-lak, så starttid/grundbeløb kun beregnes én gang for begge (alle) rapporter. I FAI euro LAK kan starttiden undertrykkes i ”Forberedelse til lakering (starttid)”.

NFG PÅ LAKERING (kundens andel i Autotaks)

 

NFG er i autotaks forkortelse for ”Nyt For Gammelt” - kundens andel af lakbeløbet på grund af værdiforbedring.
 

Når taksator har anvendt NFG på enkeltdele, specificeres procentsatsen i lakspeciflkationen. NFG fradraget er ikke fratrukket i lakbeløbet. Afregning for NFG sker fra kunden til bilværkstedet
 

Værdien af NFG bliver beregnet af arbejdsløn og materialer (uden starttid og grundbeløb)

FLERFARVE LAKERINGER

 

Hvis køretøjet fra fabrikken leveres med to-farvet lakering, vil AT-lak/FAI euro LAK udløse et to-farvetill&ae